Berlinér Jacobsen GbR

Tilsyn af lejligheder for feriefonde og firmaer i Berlin

Berlinér Jacobsen tilbyder at føre tilsyn med Jeres feriebolig i Berlin, samt være den lokale kontaktperson i forhold til myndigheder og forvaltere m.m., derudover har Jeres ansatte/medlemmer mulighed for at kontakte os 24 timer i døgnet i tilfælde af akutte problemer i lejligheden. Kort sagt overtager vi alle de problemer, som kan opstå i forbindelse med at have en bolig i udlandet.

Vi tilbyder blandt andet følgende arbejdsopgaver:

Føre almindeligt tilsyn med ferieboligen, dvs. tilse lejligheden og kigge efter, hvilke beskeder der evt. ligger fra lejere, hvilke breve der evt. er kommet fra myndigheder, regninger og lignende. Tilse at lejligheden fremstår i ordentlig stand, og intet er ødelagt.

Være kontaktperson til lejere og feriefonden/firmaet, og være behjælpelig vedrørende uregelmæssigheder og andre forhold omkring lejligheden. Vi træffes dagligt i kontortiden 9-16 på vores kontortelefon, og uden for kontortiden har vi en 24 timers vagttelefon, som vi kan kontaktes på i akutte situationer døgnet rundt i 365 dage om året.

Være kontaktperson til nødvendige håndværkere m.m. efter aftale med feriefonden/firmaet, eller ved uopsættelige reparationer på eget initiativ. Vi har selv vores egen hus håndværker, som kan lave de mest almindelige ting, derudover samarbejder vi med en række håndværkere inden for forskellige brancher.

Indkøbe (eller modtage) forskellige driftsmateriel til lejligheden, herunder indkøbe og supplere rengøringsmidler, så de altid forefindes i lejligheden. Supplere bortkommet/ødelagt service fra lager, eller indkøbe nyt efter regning.

Sikre en minimumstemperatur i lejligheden på +10 grader (hvis lejligheden i perioder står tom).

Vi ligger inde med ekstra nøgler til lejligheden, i tilfælde af at lejeren mister sin nøgle.

Være kontaktperson i forhold til myndigheder og forvalteren, via en generel fuldmagt. Vi kan tilbyde at repræsentere jer på generalforsamlinger. Vi udarbejder et dansk referat fra generalforsamlingen.

Tilbyde alle former for oversættelse af skrivelser og breve, samt være behjælpelig med at udarbejde breve på tysk hvis dette skulle være nødvendigt.

Udføre hovedrengøring efter aftale, herunder pudsning af vinduer og vask/rens af dyner og puder og gardiner m.m.

Tilbyde rengøring efter hver udlejning (obligatorisk rengøring) på månedsregning, eller ansatte/medlemmerne kan bestille slutrengøring direkte hos os imod direkte betaling. Rengøringen udføres af vores fastansatte rengøringsfolk, således at vi altid er sikker på at oppebære et højt og ensartet rengøringsniveau.

Tilbyde linnedpakker (indeholder dynebetræk, pudebetræk, lagen, badehåndklæde, mindre håndklæde) som leveres/afhentes i lejligheden. Enten via feriefonden/firmaet, eller imod direkte betaling.

Tilbyde diverse forsikringer til attraktive priser, herunder ansvarsforsikring og indboforsikring, som ofte er svært at tegne på ferieboliger, via vores gode samarbejde med Allianz Forsikring.

Det er muligt efter ønske at få oplyst referencer til såvel private firmaer, feriefonde og faglige organisationer som allerede er kunder hos os. Venligst kontakt os hvis I ønsker dette.

Kontakt os så vi sammen kan finde netop den løsning som passer Jeres specifikke behov.